Select Page

Vi hylder biblioteket

“Vi vil gerne hylde de folkebiblioteker, som vægter bøgerne – de fysiske bøger på reolerne – højt. Bibliotekerne hvor kvalitetslitteraturen har det godt, om det så er den aktuelle, anmelderroste samtidslitteratur, de store klassikere eller de mange gode romaner, novelle- og digtsamlinger, som udkom for fx 5, 10 eller 50 år siden. Vi ønsker at sætte fokus på de biblioteker, som har en stor, kvalitativ og ikke mindst tilgængelig bogsamling, et bibliotek som ikke sætter en ære i at kassere så mange bøger som muligt,”  siger Jan Thielke, formand for Danske skønlitterære Forfattere, om baggrunden for prisen.

Hvad skal et bibliotek, hvad siger loven?

§1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.

§ 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende.

(Uddrag fra kapitel 1 om folkebibliotekernes formål og virksomhed i Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed, vores fremhævelse!)

Læs mere her: Retsinformation.

Kontakt

Danske skønlitterære Forfattere
Kronprinsessegade 34B, 2. sal
1306 København K

Email: kontor@skoenlit.dk
Telefon 61286826